Foredrag/Undervisningsmuligheder

Dette er emner, som jeg vil kunne holde foredrag om.

Kristne og konservative forfattere i Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Kristen tro, traditionens betydning og menneskets frie vilje – en række forfattere i sidste trediedel af 1800-tallet arbejdede med og på dette grundlag, som var stærkt under angreb i datidens debat. De blev skubbet ud i mørket, men havde væsentlige ting at sige. En af dem var Thomas Lange, der voksede op i Vestjylland og lod flere af sine fortællinger udspille sig her. Forholdet mellem naturen og mennesket er meget fremtrædende i forfatterskabet. Både det psykologiske og det etiske er vigtigt i hans forfatterskab. Mennesket har et ansvar, for sit eget liv og for sit forhold til andre; det gælder Thomas Lange som det gælder for de andre konservative kulturpersonligheder. Kærlighedens åndelige dimension bør ikke glemmes. Der optræder også repræsentanter for større kirkelige retninger, Grundtvigianisme og Indre Mission.

Taler i Danmark i 1800-tallet

- Lær 1800-tallet at kende på en anden måde

1800-tallet er et århundrede, som har betydet uhyre meget for os og vor måde at tænke på, samtidig med at det rummede en mængde muligheder, som blev kørt ud på et sidespor. Her vil vi forsøge en usædvanlig indgang til det: Taler som udtryk for tidens tankegang. Veltalenhed, talekunst eller retorik – navnene er forholdsvis mange, men barnet har ikke altid været kært. I den klassiske Oldtid og senere i barokken var retorikken højt anskrevet, men især i slutningen af 1800-tallet var den ikke velset. Det forhindrer ikke, at den praktiske talekunst blomstrede gennem hele 1800-tallet, både i politikken og i kirken. Disse taler, f.eks. begravelsestaler er yderst interessante kilder til tidens tankegang. Hvad blev der sagt om kongen, om den danske Guldalders store skikkelser efter deres død, og hvad blev der sagt om mindre kendte personer? Samtidig fungerede den politiske debat i høj grad gennem taler. Her vil vi se på både den verdslige og den gejstlige talekunst.

Ingemanns Fortællinger

- Romantikken i Danmark

Oplev skønheden, dramatikken og harmonien i Ingemanns prosa. B.S. Ingemann er kendt for sine morgen- og aftensange og for sine historiske romaner. Men han skrev desuden dramatiske værker, tragedier, og fortællinger og eventyr. Her skal det handle om de sidste, og vi vil se dem som en indgang til, hvad det romantiske livssyn var. Disse fortællinger og eventyr er livlige og gribende og rummer mange henvisninger til Bibelen – ofte på en overraskende måde. Nogle af dem er rene gysere. De kan være på nogle få sider og på over hundrede sider. Ingemann skriver en smuk prosa, med en stemning i selve sproget, som man husker, længe efter at man har glemt handlingen. Han viser sig tydeligt som modstander af forstandshovmod og som tilhænger af det skønne og harmoniske. Den ret sene fortælling ”Den stumme Frøken”, som forgår under Treårskrigen, spejler tydeligt tidens historie med dens forskellige strømninger.

Oehlenschlägers Erindringer

- Mød dansk og europæisk kultur i 1. halvdel af 1800-tallet

Adam Oehlenschläger var den danske litterære Guldalders store samlende digterskikkelse, men læses i dag mindre. Han besluttede i slutningen af sit liv at følge sig selv i Rækken af alle sine Handlinger, Meninger, Følelser og Forhold, som han skriver. Hans Erindringer giver et livfuldt indtryk af hans tid og af hans møde med både det hjemlige og udenlandsk kulturliv. Det er i høj grad den danske digters møde med sin europæiske samtid: Hegel i det muntre hjørne, hvem ville forestille sig det? Dermed møder vi også hans samtid og lærer ham selv at kende. 1. Erindringerne som bog, som litterært værk. 2. Kristendommen i Erindringerne. 3. Oehlenschläger, historien og Danmark. 4. Hans opfattelse af tyskerne og franskmændene. 5. Den klassiske tradition, holdning til videnskab og poesi.

Historieskrivningens Historie

- ren viden eller også følelser?

En længere forelæsningsrække om opfattelsen af historien gennem tiderne. Herodot, Saxo og Holberg har de fleste hørt om, men hvem var de, og hvorfor og hvordan skrev de historie? Historieskrivning er fortællingen om det, der er sket. Dermed er den både litteratur og videnskab. I den klassiske Oldtid (Grækenland og Rom) var historieskrivningen retorisk, d.v.s. præget af taler, der stod centralt både i personskildringen og i oprulningen af historiske årsager. Men med kristendommen og især den kirkelige historieskrivning fremkom en ny form for historieskrivning, som i højere grad lagde vægt på at gengive kilder, f.eks. breve og dermed fik et helt andet præg. Til den hører i Oldtidens slutning Eusebius, i Middelalderen englænderen Beda. Saxos store værk Gesta Danorum slutter sig i den henseende til Oldtidens historieskrivning. Historieskrivning udspiller sig også i tidsskrifter, hvoraf Historisk Tidsskrift er udkommet siden 1839. Det såkaldte kritiske gennembrud i slutningen af 1800-tallet førte til en bedømmelse af historien på grundlag af radikale ideologiske synspunkter (nedvurdering af Saxo m.m.). Siden har der været en konflikt mellem videnskabelig historieskrivning og appel til et større publikum.

Historiens Dom

Historikere fælder domme over fortidens personer og begivenheder i deres historieskrivning, ligesom den bredere offentlighed også gør det. Historiske domme har altid været en del af den politiske retorik. Men spørgsmålet om dommen øver også indflydelse på, hvordan historikerne tænker om historien: Hvis man tager det alvorligt, indebærer det, at omgivelserne ikke bestemmer alt. Det har betydning, hvad den enkelte gør. Dermed kommer det til at handle om menneskets ansvar og menneskets frie vilje. De højaktuelle debatter om Besættelsestiden og Den kolde Krig har gjort det nærliggende at tage de historiske domme op til behandling. Disse debatter er en del af noget meget større, noget som har principiel betydning for hele historieskrivningen, og som er vigtigt for den kultur, vi lever i. Kurset kommer dermed ind i centrum af historikernes overvejelser, samtidig med at selve emnet ikke er meget behandlet. Jeg vil belyse emnet ud fra konkrete udsagn af danske historikere, i et længere stræk gennem den danske historieskrivnings historie.

Johannes Steenstrup –

En historikers syn på, hvad han gør, når han skriver historie

Den danske historiker Johannes Steenstrup levede fra 1844 til 1935 og var i mange år professor i historie ved Københavns Universitet. Det var på hans tid og med hans medvirken, at et egentligt historiestudium blev tilrettelagt. Han skrev om vikingerne, om danske folkeviser og stednavne, om den danske kvindes historie, og han lagde stor vægt på, at historikeren kunne leve sig ind i en anden tid. Indlevelse og forståelse er centrale ord hos ham. Det betyder, at det er nødvendigt at være opmærksom på, at fortidens synspunkt i en sag kan være helt anderledes og lige så berettiget under forholdene, som nutidens. Han gjorde sig i det hele taget mange tanker om, hvad historikeren gør, når han skriver historie. Han lagde vægt på nysgerrighed, fantasi og kombinationsevne, på vovemod til at vælge uprøvede emner, mere end på en firkantet metode. Det er vigtigt, at Steenstrup taler om historikeren som person frem for en upersonlig historisk metode. Han skrev meget kulturhistorie, men lagde også vægt på statens historie. Han anså de historiske fænomener for individualiteter og så med skepsis på samtidens forsøg på at fastslå love for den historiske udvikling. Med alt dette kom han til at stå i modsætning til sin tids modefilosofi, positivismen. I kurset vil vi gennemgå udvalgte skrifter af Steenstrup.

Alexander den Store

- Fra græsk landområde til verdenshersker 

Alexander var måske alle tiders største feltherre. Han erobrede det mægtige Perserrige og kom helt frem til Indien, før han vendte om og døde i Babylon i 323 f.Kr.f. Men han var ikke alene erobrer; han grundlagde også talrige byer, og hans historie er blevet et klassisk eksempel på spillet mellem evner og magt. Gik han i indre forfald, mens han erobrede verden? Både gamle og moderne historikere har set meget forskelligt på Alexander. Jeg vil dele undervisningen i følgende emnegrupper:

1. Oversigt over Alexanders historie. 2. Hans militære bedrifter. 3. De indre konflikter mellem Alexander og makedonerne. 4. Alexanders religiøsitet. 5. Historieskrivningen om Alexander, kilderne.

Byzans

- Kristendommen, kejseren og Konstantinopel

Da Romerriget gik under, var det egentlig kun den vestlige del af det, som bukkede under for folkevandringerne. Den østlige bestod med hovedstaden Konstantinopel helt frem til 1453, da tyrkerne erobrede byen. Byen havde fra sin grundlæggelse været kristen og blev et centrum for den østlige kirke og et stort kulturcentrum. En farverig, men også tragisk historie udfoldede sig her. Ydre stormløb, men også indre konflikter satte deres præg på den. De indre konflikter kunne bl.a. være forskellige opfattelser af kristendommen. Når vi tænker på Middelalderen, tænker vi som regel på Vesteuropa, men på Balkan og i Lilleasien blomstrede en høj og spændende kultur, som har præget den kristne tradition dybt. Især mosaikkerne har fascineret eftertiden, f.eks. dem man finder i Ravenna. 1. Baggrund og oversigt. 2. Kristendommen. 3. Kejseren. 4. Konstantinopel. 5. Byzans i eftertiden.

Spansk Guldalder

- Militær triumf og kulturel blomstring

Hvad er spansk kultur? Mange har læst Cervantes’ Don Quijote, men der var meget mere: En bølge af historie og kultur med udgangspunkt i Spanien. Det land, som så mange har besøgt, har en dybt fascinerende historie: Kampen mod tyrkerne, Den store Armada og deltagelsen i Trediveårskrigen. Spaniens storhedstid faldt i 15- og 1600-tallet, under kongerne af det habsburgske dynasti, med store militære triumfer og erobringer, og samtidig med en stor kulturel blomstring, indenfor litteratur, arkitektur og musik. Efter de store opdagelser havde landet mægtige besiddelser, vældige flåder og mægtige hære. Renaissancens og barokkens kultur har et af sine væsentligste udgangspunkter i Spanien. Her møder vi både en trang til det koncentrerede udtryk og til det udmalende, eksplosive. Tomás Luis de Victoria er en af de store komponister i den flerstemmige kormusik. Pedro Calderón de la Barca var en dramatiker med et fremtrædende æres- og loyalitetsbegreb; hans drama Livet er Drøm udtrykker den pessimisme, som efterhånden greb spansk kultur. Først og fremmest var Spanien i denne periode et katolsk centrum og en afgørende støtte for den katolske kirke, i en tid, da den havde store vanskeligheder, men også store muligheder. Derefter faldt Spaniens betydning sammen igen. Foredraget eller kurset vil behandle den politiske historie, men sandelig også åndshistorien.

Kingo

- Danmarks dramatiske salmedigter

Kingos salmer er en vej ind i barokken, i den lutherske kristendom og i Danmarks historie i 1600-tallet.

Thomas Kingo (1634–1703) er Danmarks største salmedigter. Han var præst og fra 1677 til sin død biskop på Fyn. Han har skrevet verdslige digte, men først og fremmest mægtige salmer som den berømte Far Verden, Far vel. De kan udmærket læses som digte, men er især beregnet på at blive sunget. Han var barokdigter, og det vil sige, at han lagde vægt på en storslået imponerende stil og til tider drastiske udtryk. Der er en dobbelthed i barokken, idet man både ønsker en fast, firkantet form og en overflødighed i stilen. På en tid, da barokmusikken og –bygningskunsten lagde vægt på det brede og udsmykkede i formen og det lidenskabeligt bevægede i udtrykket, samtidig med at man ville samle det hele under et helhedssyn, søgte digterne at gøre det samme, og i Kingo fandtes en digter, som havde temperamentet og formatet til at gøre det.